Haps! Hverdagen åd mig.

 

Hverdagen
Før og efter

 

Hverdagen har ædt mig.

Det føles i hvert fald sådan.

Og det er et mindre mirakel, at du overhovedet læser det her.
For jeg hænger kun lige i med den yderste kant af mine fingernegle.

 

Ja ja, jeg kender godt den der med ‘jeg holder af hverdagen’.
Det gør jeg så ikke.
Min hverdag ser lige nu sådan ud (forestil dig at jeg snøfter og ser ynkelig ud, mens jeg skriver det her (for det gør jeg)):

 
• Datteren er lige begyndt i skole, så det er op kl. 6 hver dag.
• Vi er alene hjemme denne første fulde skoleuge.
• Hendes cykel er blevet stjålet.
• Ladcyklen mangler et hjul.
• Bussen kører én gang i timen (i Kbh K; hvad sker der for det??).
• Jeg skal smøre 2 madpakker hver dag.
• Handle, træne, arbejde, lave mad, vaske op, vaske tøj, huske fyld til tasken, underholde barnet, putte ungen mens det stadig er lyst, undgå at falde i søvn selv…
 

Ok, du er med.
Skræmmende, ik? Som at flygte med døden i hælene gennem en sort skov i svedig rædsel og skrige uden at lyden kommer ud?!

 

Nej?

 

Almindelig hverdag, siger du?

 

Skal jeg slappe af, tage mig sammen og blive voksen?

 

Nå……!

 

Hvordan gør jeg så det?
Jeg er jo god til spontanitet, fest og farver, hygge, go with the flow…

 

Lad mig sige det sådan her: Jeg øver mig.
Jeg kigger på uret rigtig tit. (Og jo, jeg bliver rigtig tit overrasket over, at jeg har glemt tiden.)
Jeg starter forfra og skaber nye rutiner. Øver, øver, øver… Og tager tingene med et smil. Det skal jo stadig være rart.

 

 

Og det har vist sig ekstra tydeligt for mig, hvor stor betydning det har, at man som par også fungerer som et team.

 

Det blinker i neon for mit indre blik: Vær et godt team. Vær et godt team.

 

Jeg plejer at prædike om, at man som par skal skabe mere lækkerhed og saft og kraft. Det er stadig livsvigtigt, hvis man vil have lyst til hinanden.

Men hvor meget lyst tror du jeg kan få, hvis jeg ikke har sovet nok, er bagud med samtlige opgaver, har dårlig samvittighed og stadig ikke har været i bad?
Så kan du kysse min lange hvide hals i stjernernes skær alt hvad du vil. Imens kigger jeg på uret bag dig og regner på, hvor mange timers søvn, jeg kan nå at få, hvis jeg falder i søvn NU.

 

Hvis du (som mig) synes, at hverdagen går lidt for meget op i madpakker og fortravlede cykelture i regntøj, så overvej:

 

Hvad kan DU bidrage med til jeres team?

Hvordan kan du få det praktiske til at rulle lidt glattere?

Og give din kæreste overskud til lækkerheden?

 

(Nu må du ikke undervurdere, hvor ridderligt det er at hoppe ind fra højre og smøre en madpakke, når din kvinde er på grådens rand.)

 

Så hvad vil du gøre i dag?

Og på den lange bane?

 

Og hvis du virkelig ikke aner, hvad der skal til for at nå dertil, hvor I begge har lyst til at snave under stjernerne, så hiv lige fat i mig. Vi kan nå langt på en time.
(Nej, ikke fordi jeg vil være med til at snave. Tosse…)

 

Luftkys,

Loa

 

P.S. Hvad jeg vil bidrage med i dag? Joo, jeg vil lade være med at brokke mig over, at kæresten glemte at fortælle, at jeg A) skulle betale med kontanter for det nye cykelhjul og derfor måtte til cykelhandleren to gange, og B) skulle montere bremsen FØR jeg skruede cykelhjulet fast, så jeg måtte gøre det hele om igen. Med én hånd. Mens jeg holdt ladcyklen oppe med den anden hånd.
Jeg fortæller bare alt det gode. Jeg kan godt.

(Godt, han ikke er hjemme..)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *