Hvor fed er du egentlig?

Hold fokus

Altså at være sammen med…

Jeg er ikke som sådan interesseret i din krop.

Og jeg ved jo godt, at lige præcis DU er den bedste (kæreste) i verden.

Men i dag vil jeg alligevel bede dig om at tænke over, hvor fed du er at være sammen med.

 

  • Hvordan bidrager du til den gode stemning?
  • Hvor sjov er du?
  • Lytter du opmærksomt?
  • Brokker du dig?
  • Får du gjort de ting, du gerne vil?
  • Sørger du for at møde andre i nogenlunde godt humør?
  • Har du styr på dine ting, så du ikke skaber stressede situationer?
  • Lader du nok op?
  • Giver du din kæreste din fulde opmærksomhed, på et tidspunkt, hver dag?
  • Leger du dig igennem pligterne?
  • Eller hader du dem højlydt?
  • Hvor meget smiler du i løbet af dagen?
  • Hvilke ord vælger du at bruge?
  • Hvad fokuserer du på?

 

Og så 1000 kroners spørgsmålet:

Hvis du skulle lave 3 ting om ved din adfærd, bare i dag, hvad skulle det så være?

 

Mig selv? Hvad jeg skulle lave om? Ingenting; jeg er jo perfekt…

Ok, jeg smager min egen medicin og indrømmer det: Jeg er ikke HELT perfekt.

På sådan en lækker solskinsdag som i dag er jeg virkelig god til at skabe god stemning og hygge, men måske kunne jeg godt trænge til at:

  1. Få gjort de ting, jeg gerne vil. (Har nemlig lovet min datter at få plantet nogle frø i et par dage nu. Jeg er SÅ dårlig til sådan noget, men i dag gør jeg det.)
  2. Have styr på mine ting, så maden bliver lavet til tiden, og jeg har tid til at lege. (Min datter og jeg er nemlig alene hjemme i disse dage, så jeg skal være voksen; yrk!)
  3. Lege mig igennem pligterne, så stemningen er god (selvom jeg er nødt til at være voksen).

 

Din tur.

Lige nu:

Bestem dig for 3 ting, du vil gøre (eller lade være at gøre) for at være lidt federe i dag.

 

Og gør dem så.

(Vigtig detalje!)

 

Held og lykke! (Også til mig, tak.)

 

Voksne, ansvarlige og alvorlige hilsner,

Loa

 

P.S. Ender du med at være lidt mindre fed, end du havde håbet? Og sker det lidt oftere, end du vil være med til? Så sig til. Så finder vi ud af, præcist hvad der skal til, for at du kan være den, du helst vil være.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *