Skal du fokusere på bolden eller damen?

Vil du fokusere på kæresten eller fodbold?

 

Min kæreste er lige kommet hjem fra en 10 dages lang rejse med sit arbejde.

Så da vores datter var faldet i søvn i aftes, skulle vi RIGTIGT være sammen.

“Går du med op i stuen og ser fodbold? :-D”

Han så helt begejstret ud. Island skulle jo til at banke England, woohoo…!

Jeg så liiiiiidt mere træt ud… Altså på den der spørger-han-mig-seriøst-igen(!)-om-jeg-vil-se-fodbold-måde.

 

Gad vide, hvad han forventer?

At jeg tager fodboldtøj på (som jeg pludselig på magisk vis ejer), maler mig i hovedet, knapper en han-bajer op og råber LÅ-LÅ-LÅ-LÅ-LÅ-LÅ-LÅÅ i 90 hele minutter, hvor der måske, måske ikke, bliver scoret mål? Plus optakten, pausen og efter kampen, hvor vi ser det hele igen meget meget langsomt i en anden rækkefølge og evaluerer…

(Seriøst; det ville være interessant at se hans reaktion. Ville han synes det var en perfekt fodboldaften? Sidde med åben mund, indtil han kørte mig på skadestuen? Eller ville han, Gud forbyde, tænde på det…!?)

Nej, han må ringe til en ven for at få den slags kammeratskab…

 

Jeg er mere typen, der løber væk fra bolden i panik. Og alligevel altid får den i hovedet. Jeg droppede fodboldkarrieren efter 14 dage, fordi det regnede (jeg var 8 år gammel; så langt var jeg aldrig nået idag).

Og så undgår jeg helst at få totalt nervesammenbrud, fordi mændene i mit selskab pludselig (ja, ud af det blå, når man ikke fatter, hvad der sker i kampen) springer op og brøler som om det gælder liv og død. Jeg kan stadig huske, hvor bange jeg blev som barn, snøft…

 

Kæresten kender mig jo rimeligt godt efter alle disse år. Så han foreslår helt diplomatisk, at jeg bare kan være i sofaen uden at se bold. Jeg kan tage en bog med. Nogle snacks. Det bliver da hyggeligt. Så kan vi være sammen.

 

Så er det, jeg tænker:
Hvad med kvaliteten af vores tid sammen?

 

Jeg kommer til at være i selskab med en primitiv, fraværende mand, der forstyrrer med hans primale lyde, der får mig til at læse den samme sætning i bogen om og om igen.

Han kommer, i bedste fald, til at sidde ved siden af en clueless blondine. Og i værste fald en mopset kvinde, der ser på ham med nedladende øjne og hovedrystende bebrejdelse.

Det bliver en slags amputeret kærestetid, hvor vi begge i virkeligheden hellere ville fokusere på noget andet. Men vi ‘skal’ jo være sammen…

Why??

 

Her er en bedre idé (synes jeg):

 

Se fodbold, når du ser fodbold.

Vær sammen med din kæreste, når du er sammen med din kæreste.

Hold fokus.

Gør det, du vælger at gøre. Og gør det ordentligt.

 

Nogle mennesker har svært ved at lade kæresten få fri til at gøre ting, der ikke inkluderer dem selv. Med ro i maven.

Andre har et problem med at vælge kæresten fra, så de kan fokusere på noget andet og opføre sig, som de ikke ville gøre i kærestens selskab. Med god samvittighed.

 

Begge dele kan læres.

Og du ved, hvem der kan lære dig det.

 

Loa

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *